14 dec 2015

Gør det sælgende – gør det visuelt

DANFOSS, DIGITALE MEDIER, FACTOR X, GRAFISK PRODUKTION, REFERENCER Kommentarer lukket til Gør det sælgende – gør det visuelt

Vi bygger en suveræn præsentation for Danfoss Industrial Automation, og vi sætter også strøm til den.

Danfoss Industrial Automation er en af de nye kunder her i huset. Danfoss Industrial Automation (i daglig tale bare IA) er en del af Danfoss Cooling og udvikler og sælger komponenter, der gør forskellige typer af maskiner mere effektive: Temperatursensorer og tryktransmittere, for eksempel, som sidder i store entreprenørmaskiner, marine motorer og andre industrielle maskiner.

IA har haft behov for at få moderniseret og strømlinet den præsentation, IA altid anvender over for nye kunder, nye ansatte og andre, der skal forstå IA’s komplicerede forretning hurtigt og nemt. Den opgave fik vi, og det er en af den slags opgaver, vi godt kan lide. Det handler nemlig om at omsætte store mængder af data og information fra talrige kilder til god, enkel kommunikation i velvalgt tekst og smukke billeder.

Al magt til infografik

Det er ingen hemmelighed, at vi er glade for infografik her i huset, og at vi ofte giver vores kunder det råd, at de bør overveje at kommunikere på den måde. Svære tekniske problemstillinger bliver med ét gjort letforståelige og endda ligefrem underholdende.

DAIA_WEB-sub-2

Vi har gjort det samme for IA i deres nye præsentation – for hvordan skal man ellers få fortalt folk, hvor mange steder, IA-produkterne i virkeligheden optræder? Resultatet blev en ret omfattende præsentation, der kan anvendes bredt og som fortæller historien om IA på en sympatisk og letforståelig facon.

Der skal strøm på

Nu sætter vi strøm til den også – så den kan køre som sin egen lille animationsfilm. Vi har skrevet en speak og får den indtalt af en amerikansk skuespillerinde med en pæn og tillidsvækkende stemme, og så har vi en animeret præsentation. Det er en supersnedig måde at få mest muligt ud af det materiale, der er udviklet, synes vi i hvert fald selv.

Vil du have et bud på, hvordan vi kan omsætte din forretning til kommunikation, der går rent ind? Så skriv til Bo på bw@factorx.dk.

Comments are closed.